Svømmehallen sparer på varmen

21. september 2022 12:24 , af Hans J F Rasmussen

Kære forening

Vi ser os desværre nødsaget til at spare på energien i en tid, hvor energi-udgifterne er voldsomt høje – og hvor det også forventes, at vi bidrager til den samlede besparelse på energien.

Derfor lukker vi ”indtil videre” for saunaen i de bookede foreningstider.

 

Saunaen vil kun være tændt i svømmehallens offentlige tider.

Vi sænker vandtemperaturen til 27 grader i det store bassin (nu 28,5 grader) og til 29 grader i det lille bassin (nu 30 grader). Dette vil ske fra og med mandag den 19/9 2022.

Temperaturen i brusevandet i omklædningen sænkes til 36 grader (nu 37 grader).

Lufttemperaturen sænkes med ca. 1 grad.

Vi vil løbende følge op på situationen, og primo december vil vi konkret vurdere situationen og disse tiltag igen.

 

Det er den balance, som vi mener, fortsat giver de fleste medlemmer et fornuftigt tilbud.

Jeg beklager. Men det er meget usædvanlige omstændigheder. Så jeg håber, at I har forståelse herfor.

På forhånd tak.

 

Ved spørgsmål hertil – ring endelig.

Venlig hilsen/Best regards

Nord-Als Idrætscenter

Ro' motion er go' motion hele året for hele familien - vær medlem i Nordborg Roklub. * * * * * Der er også plads til jer.