Søndag d. 28 september havde vi, 4 nordborg-roere og en venlig, tilrejsende langtursstyrmand fra Gråsten Roklub, sat forventningerne til at kunne ro til Barsø.

Turen startede kl. 9 fra roklubben i Mjelsvig.

Da vi nærmede os Varnæs Hoved var vinden frisket op, En stor coaster nærmede sig indsejlingen til Åbenrå Fjord, så vi synes den skulle passere, før vi begav os ud på fjorden.
På vej over blev vi enige om, at ro ind til Åbenrå Roklub og "gemme" Barsø til en anden god gang. Det var rimelig hårdt at ro i sidesø fra vest.
Åbenrå Roklub ligger sammen med den tyske roklub i Åbenrå i bunden af fjorden. Mjelsvig ligger her ved Åbenrå Roklubs bro.

Et par roere fra den tyske roklub var på vej ind fra en rotur og var så flinke at give os lov til at spise madpakker ved deres roklub.

Bagefter hjalp vi med at få et par både løftet af deres trailer --

og fik en fin rundvisning i deres bådehaller! Vi så blandt andet en helt ny Baumgarten 2-åres inrigger.

Så gik det hjemad med vinden ind agten. Her passeres Ensted-værket.

Turen hjem til Dyvig var klaret på 2 timer og så var der kaffe/kage efter en fin og lærerig tur.
Tak til Mona fra Gråsten, uden hende var vi ikke kommet afsted :)

Der blev ialt roet 40 km.