Regeringens vækstplan: VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Kommentar:
Super forslag som kan give vandsports foreningerne bedre muligheder for at udvikle sig, så vi ikke skal have vore aktivitet 300 meter fra det vand vi jo trods alt lever af.........
Vi i Nordborg Roklub har meget trange kår i vores klubhus og har hårdt brug for mere plads til både vores materiel og vores vinteraktiviteter efter at vores medlemstal er vokset 30% og vi nu bruger klubhuset helårligt.
Vi har en ankesag liggende ved Natur- og miljøklagenævnet, hvor vi søger en dispensation fra lokalplanen med ekstra 60 cm i byggehøjden for at få nok m2 og isoleringstykkelse i en ny Co2 neutral overetage.
Så kan det være at der snart kommer gang i vores videre byggeplaner når ændringerne kommer på plads og er endelig besluttet, og vi får vores dispensation efter at have haft søgt for et år siden.
/ Hans J F Rasmussen Næstformand i Nordborg Roklub..
Regeringens vækstplan: VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK i uddrag:
Liberalisering af planloven mv.
VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 41
Der er i dag alt for mange eksempler på, at planloven og naturbeskyttelsesloven spænder ben for store og små tiltag, der kan skabe en positiv udvikling lokalt. Det drejer sig bl.a. om kommuner, der i dag ikke har mulighed for at gøre landsbyer mere attraktive.
Men også virksomheder, der ønsker at udvide, er i dag tvunget til at flytte virksomheden til den nærmeste by. Borgere oplever også, at de grundet en stram lovgivning ikke frit kan anlægge en ny terrasse eller højbed i deres have. Konsekvenserne er mange. Landsbyerne er ikke så attraktive, som de kunne være. Virksomhederne skaber ikke det antal nye jobs i landdistrikterne, som de kunne gøre. Og borgerne kan ikke benytte deres private ejendom, som de måtte ønske.
Den eksisterende planlov er fra 1992, og selvom planloven er ændret adskillige gange siden, afspejler lovgivningen ikke de væsentlige forandringer, som Danmark har gennemgået i de seneste årtier. Bl.a. urbanisering betyder, at der er en række nye udfordringer i den kommunale fysiske planlægning, som er anderledes, end da lovgivningen blev udformet. Mange steder uden for de største byområder og i landdistrikterne er der en faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked, befolkningstilbagegang og en ændret befolkningssammensætning.
Lokalt initiativ og engagement fra både kommuner, virksomheder og borgere er nøglen til at imødegå de udfordringer. Det er lokalsamfundet, der bedst kender de lokale styrker, og derfor også dem der bedst kan skabe en positiv udvikling. Samtidig betyder urbaniseringen, at der i hovedstaden og de større byer er behov for mere fleksible rammer for at understøtte udviklingen, så vækstmulighederne kan udnyttes til fulde. Det er lokalsamfundet, der bedst kender de lokale styrker, og derfor også dem der bedst kan skabe en positiv udvikling.
42 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.
Desværre er administrationen af planloven over årene blevet for detaljeret, og det lægger for mange bånd på kommunernes planlægning. Samtidig kan planloven for borgere og virksomheder virke uoverskuelig og unødigt restriktiv. Det bremser det lokale initiativ og engagement unødigt. Samtidig er der behov for at sikre en bedre balance i planloven mellem hensynet til vækst og udvikling i lokalområdet på den ene side og natur og miljø på den anden.
Der skal fortsat tages hensyn til natur og miljø i planlægningen, men det skal ske mere fokuseret. Regeringen vil derfor liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Kommunerne skal kunne tage de nødvendige initiativer for at gøre det attraktivt at drive virksomhed, bo og arbejde i hele landet. Det skal foregå lokalt uden unødig statslig indblanding. Kommunerne er med kommunalreformen blevet større og mere professionaliserede. Dermed er de bedre klædt på til opgaven.
Samtidig skal virksomheder og borgere have større frihed til at udvikle deres ejendomme. Det gælder bl.a. iværksættere, små og mellemstore virksomheder og landbruget. Ligesom turismen skal have bedre rammer til at kunne udvikle nye destinationer og oplevelser og dermed skabe nye jobs. Foruden planloven er naturbeskyttelsesloven med til at begrænse, hvilken udvikling der kan ske langs kysterne.
Det er i dag ikke altid muligt at etablere fx bådskure eller toiletfaciliteter inden for 300 meter fra strandkanten. Regeringen vil give bedre muligheder for, at virksomheder, private borgere og det lokale foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne, så man kan benytte naturen samtidig med, at den fortsat beskyttes.
Liberaliseringen af planloven skal dermed skabe bedre vilkår for vækst og udvikling både i og uden for de største byer. Det er hensigten, at loven evalueres nogle år efter, at den er trådt i kraft. 3.1. Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning Kommunerne kender både de lokale potentialer for vækst og udvikling samt behov og ønsker lokalt hos virksomheder og borgere og er derfor de mest egnede til at afveje de forskellige samfundsinteresser i den fysiske planlægning. Der skal derfor være mere frihed og fleksibilitet for kommunerne i planloven.
Staten kan i dag stoppe den kommunale planlægningsproces ved at gøre indsigelse. Det kan statslige myndigheder gøre, hvis de vurderer, at de kommunale planer er i strid med statslige interesser. De statslige interesser spænder dog meget bredt i dag. En statslig myndighed kan fx beslutte, at en virksomhed på Sydfyn ikke må udvide, fordi beplantningen kan skygge for en nærliggende kirke. Eller om der må sættes skilte op langs motorveje i Sønderjylland, så der skabes synlighed for virksomheder.
VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 43
Kommunerne skal have mere frihed i planlægningen. Samtidig skal der fortsat være gode muligheder for at tiltrække og fastholde store produktionsvirksomheder i Danmark. Regeringen vil: Sikre, at staten fremadrettet alene stopper den lokale planlægning med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser, som bl.a. fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer, natur og miljø, kulturarv og landskaber. Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt klagenævn Planloven sætter restriktive rammer for, hvordan den kommunale planlægning skal forløbe. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle, hvis der opstår nye behov, som planloven ikke tager højde for. Det kan være opsætning af tele- og mobilkommunikationsmaster eller midlertidig anvendelse af fx erhvervsområder til sport og teater.
Endvidere er der behov for i endnu højere grad at understøtte en kortere og mere effektiv planlægningsproces i kommunerne, som bl.a. omhandler høringsperioden for lokalplaner og kommuneplanstillæg. Med en liberalisering af planloven følger samtidig et behov for et nyt klagesystem for planklager. Det skal medvirke til, at afgørelser på planområdet i højere grad afspejler en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø.
Regeringen vil: Indføre kortere høringsfrister for lokalplaner og kommuneplantillæg, så høringer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg Indføre et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist fra 8 uger til 2 uger.
Udvide mulighederne for at dispensere fra lokalplaner, hvorved behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner mindskes. Kortlægge i samarbejde med KL, hvordan lokalplaner kan udarbejdes som fuldt digitale planer. Nedlægge det nuværende Natur- og Miljøklagenævn og etablere to nye klagenævn i Klagenævnenes hus for hhv. planområdet og natur- og miljøområdet. Indføre et differentieret klagegebyr for klager på planområdet og natur- og miljøområdet
/ref Hans
