60 års fødselsdag i Nordborg Roklub

8. marts 2016 21:45 , af Hans J F Rasmussen

Hjælp det STØVER og RODER og LARMER.

Lørdag den 2. April kl. 9:30 er der brug for din hjælp til småt og stort til sæsonklargøringen til SÆSON nr. 60, vi skal gerne bruge ca. 20 m/k også meget gerne ungdoms og vinterroerne!.

Klubben giver frokost i form af solæg og måske en sildemad til de fremmødte.

Tilmeld jer gerne her


 Nordborg Roklubs Historie

 Lørdag den 2. April Kl. 15:00 hejser vi standeren til sæson nummer 60 i klubbens historie.

Formanden holder tale og der bliver døbt 3 nye både herunder 1 Inrigger med vogn og udstyr (fra "VELUXFONDEN" og "KVFONDEN") , samt 2 EDON både med vogn og udstyr (fra "Aktiv af Natur").

Efter at standeren er kommet op er der kaffe, the, kagemand og kagekone og andre kager inde i varmen.

Familie, venner, gamle og nye roere på vand og land er meget velkomne. 

GIV ET BIDRAG TIL KLUBBEN HER

Reserver gerne en sidde plads og en kop og en tallerken her i varmen.


Du er hermed inviteret til klubbens 60 års fødselsdagsfest lørdag d. 2. April kl. 18:30, hvor du er velkommen til at tage familien og gamle rokammerater under armen til en hyggelig aften.

Fødselsdagsudvalget (Anette, Else, Marianne og Hans) er blevet eninge om at vi skal have et pølsebord samt noget lækkert til kaffen bagefter.

Pris: 100kr for store næser, og det halve for børn under 12 år.

Advarsel: Der KAN forekomme festlige indslag! (hvis der er nogle der ofrer sig - byd ind, hvad med billeder, gammelt klubtøj og turberetninger) 

Tilmelding til klubbens 60 års fødselsdagfest madaften her.


På stiftelsesdagen mandag den 25. April kl. 18 holder vi en grillaften i roklubben, hvor der er bestilt godt vejr, i medbringer selv det i vil spise.

Grillaften på 60 års stiftelsesdagen.

Ro' motion er go' motion hele året for hele familien - vær medlem i Nordborg Roklub. * * * * * Der er også plads til jer.